Om Per Dybro Sørensen:

".. blev indledt med Per Dybro Sørensens flotte opførelse af "Praeambula". Berlingske Tidende."

"..fik en fornem udførelse af Per Dybro Sørensen" Jyllandsposten.

"Per Dybro Sørensen spiller med stor indlevelse, og en ligefrem musikalitet, der klart viser, at han har sat sig ind i disse komponisters udtryksform. Et plus er det så absolut også, at han er i besiddelse af en imponerende teknik, som han på intet tidspunkt bruger demonstrativt, ligesom han har en meget smuk klang." High Fidelity.

"Per Dybro Sørensen gör en rakt igenom utmärkt insats och visar speciellt i Maxwell-Davies musik en analytisk förmåga som gör att han klart redegör för formella förlopp och hans kontroll av ebb og flöde i dennes "Hill Runes" gör hans version betydligt bättre än Breams inspelning av samma verk från 1981." Gitarr och Luta.

"..spillet flot og med stor indsigt af Per Dybro Sørensen". High Fidelity.

" I was gripped from the outset by the intensity and the sheer virtuosity of Sorensen's performance. ....... once again, Sorensen's brilliant and imaginative interpretation is central to the success of the performance". Classical Guitar.

" De spilles med elegance og nerve af guitaristen Per Dybro Sørensen, især titelstykket, som er en stor kunstnerisk indsats" Dansk Musik Tidsskrift.

“ These are harpsichord suites transcribed for guitar. The Dane Buxtehude (c 1637 – 1707) finds sympathetic and able performance from his compatriot Sørensen and these suites are high quality early baroque, mostly on a very straightforward stylistic and formal model. Sørensen has opted to keep the original keys, which is quite unusual in these circumstances. As a result there is a remarkable amount of very high register in these transcriptions, which at times sounds rather strange, though the player manages to keep the chords largely in tune even at such high altitudes, and throughout the performance shows no apparent sign of technical strain.

Despite being produced by the respected early music specialist Viggo Mangor, the playing style is not especially ‘historical’ in approach. Sørensen uses a 1993 Romanillos and produces a tone which whiles being always musical and decent, is rather clearer than many go for in this kind of repertoire.

Bream’s early publication of a Buxtehude suite did not exactly take off in guitar programmes but with a bit of extra help from recordings like this the dusty old composer could easily compete with Weiss in the second tier of baroque recital choices.”

Stephen Kenyon, “Classical Guitar Magazine” December 2004.

Om Outline:

Der er noget tidløst behageligt over den akustiske guitar, når den vel at mærke bliver brugt til andet end lejrbålsange. Og tidens moderne toner virker sjældent helt så fremmedartet på guitar, som de kan gøre i andre sammenhænge. Måske har det også noget at gøre med at Per Dybro Sørensen spiller så lifligt, som han gør på denne nye cd.

Musikken er et håndplukket udvalg af danske komponister. Per dybro Sørensen spørger i bookletten, om den ny musik har en særlig stil? Ligner Ib Nørholms musik Østen Mikal Ores? Vil værkerne fra vor tid ligne hinanden, når nogle er blevet klassikere, og andre er blevet glemt? Det er gode spørgsmål
som ikke er nemme at besvare.

Men pyt også med det, for når undertegnede fx hører Axel Borup-Jørgensens Floating islands så opstår der en fantastisk flydende fornemmelse. Jeg er med ét oppe mellem skyerne og på vej væk til en stille musik.

Max Fage-Pedersen

Outline, Ugens CD i DR P2: Lyt til Nyt

Om Melos:

Gunnar Berg ville (også) være fyldt 100 år. Hans musik er speciel, vanskelig at spille, også at gå til, men koncentreret lytning kan åbne for en verden af dyb originalitet og tilmed poetisk klarhed. Teksten i plade- hæftet hjælper godt til det, hvis man forstår det engelske. Bolette Roed på recorder (blokfløjte) og guitaristen Per Dybro Sørensen, som i værket “Ar-Goät” har kollegaen Michael Norman ved sin side, spiller dejligt koncentreret de ni duetter for fløjte og guitar, sologuitarværket “Melos” og for solofløjte “Triedra” (Dacapo 8.226526).

John Christiansen, Jyllandsposten.

Tilbage